Pædagogisk Kapital
Kortlæg din kapital
Modellen findes både en i skrivbar version samt en vejledende version med inspirationsspørgsmål
Hvad
Denne metode er udviklet og designet til at være en dynamisk metode med to formål.
For det første, at du som pædagog eller pædagogstuderende kan identificere, kortlægge og belyse din pædagogiske kapital, så den bliver synlig for dig selv - samt den kontekst, du ønsker at anvende den i.
Din professionsidentitet er omdrejningspunktet for metoden, men den indkapsler også andre væsentlige elementer af den “værktøjskasse”, du som professionel bringer med dig i dit daglige arbejde. Metoden tager, udover din faglige profil, også afsæt i dine personlige værdier, karaktertræk og menneskelige egenskaber samt tydeliggør hvordan disse facetter kan skabe værdi for netop den kontekst/praksis, du ønsker at anvende dem i.
Metodens andet formål anvendelse i virksomheder med fokus på medarbejdernes kapitaler og udviklingspotentialer. Formålet i denne sammenhæng er at belyse hvilke værdier, kompetencer og udviklingspotentialer virksomheden udgør og dermed kan arbejdslivet tilrettelægges og målrettes mod at styrke og ophøje disse facetter. Metoden bestræber sig på at skabe værdi for både dig og din arbejdsplads.
Hvorfor
Metoden skaber et helhedsorienteret billede af mennesket med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for individet samt den pågældende kontekst.
Selvindsigt og autenticitet er nøglen til at blive bevidst om og tro mod egne personlige og faglige værdier i det hyperrealistiske accelerationssamfund, vi befinder os i, hvor trends og tendenser kommer og går, som vinden blæser.
Hvordan
Metoden består af fire felter inderst i modellen, omkranset af et femte felt; kontekst-feltet.
Arbejdsprocessen med at udfylde modellen er som udgangspunkt cirkulær. Metodens felter står i et interdependent forhold til hinanden, hvor en dynamisk vekselvirkning mellem felterne bidrager til, at de nedskrevne kapitaler og den definerede kontekst kontinuerligt beriger hinanden.
Kontekst-feltet udfyldes først.
Det dikterer, hvad indholdet retter sig mod. (konteksten tager udgangspunkt i det område/arbejdsfelt som personen befinder sig i eller stræber sig mod)
De fire felter inderst i modellen udfyldes med urets retning - startende med:
Personlig kapital
Hvad er vigtigt for dig? ? motivation, drivkraft, personlige egenskaber, meningsfulde interesserer, livshistorie
Faglig kapital
Hvilke faglige ståsteder besidder du? ? viden, kompetencer, færdigheder og teori/emner.
Udviklingspotentialer
Hvilke områder ønsker du at forberede og udvikle? ? Læring, vækst og udfordringer og muligheder
Værdiskabelse
Hvordan skaber du værdi? ? bidrag til arbejdspladsen, mål, personlig afsæt, rolle